Anne Nyeng Christensen
Healer, Reiki Master Teacher

Else, 51 år
Jeg kom til Anne med flere problemer. Mit største problem var mit venstre ben. Jeg havde gennem flere år haft voldsomme smerter og uro i venstre ben. Hver gang jeg rejste mig, ændrede retning eller vendte mig i sengen, lød der et smæld i benet. Det føltes som om, benet gik af led og lød som når man knækker fingre. Udover smerterne i løbet af dagen, sov jeg også meget uroligt. Behandlinger hos en fysioterapeut hjalp ikke. Min andre problemer var hedeture flere gange dagligt, et lavt energiniveau, højt stressniveau og uren hud.
Jeg havde aldrig før overvejet, at healing kunne hjælpe mig, så jeg var noget spændt, meget nysgerrig og en smule skeptisk, da jeg lagde mig på briksen første gang. Da Anne lagde hænderne på mit hoved, mærkede jeg straks en form for bølger gennem kroppen, selv i mine tænder kunne jeg mærke healingen. Jeg så et hav af farver og kunne mærke noget ske i kroppen, jeg ikke kunne forklare. Efter den første healing steg jeg ned fra briksen med en ukendt ro i hele kroppen samtidig med at jeg følte mig mere energisk, end jeg længe havde følt.
​
Jeg har siden opdaget, at der ikke er to healing-sessioner, der er ens. Nogle gange er det så afslappende, at jeg sover fra start til slut. Andre gange er der meget gang i kroppen.
Tredje gang jeg kom hos Anne, arbejdede hun koncentreret på mit venstre ben under hele healingen. Mit ben gav et smæld, da jeg lagde mig på briksen, og det var sidste gang! Jeg havde på det tidspunkt gået til fysioterapi i to år. Siden denne healing-session har jeg ikke mærket smældet, og uroen i mine ben er forsvundet. Det er fantastisk at få en hel nats uforstyrret søvn. Det har i den grad forbedret min livskvalitet.
Anne har også hjulpet mig med mine symptomer på overgangsalder. Vi har talt meget om kost, og effekten af healing og en sundere livsstil er ikke til at tage fejl af. Mine hedeture forsvandt helt efter tre behandlinger, og jeg har ingen haft siden. Energiniveauet og ikke mindst humøret er blevet meget bedre. Jeg ved nu, hvem jeg skal henvende mig til i stressede perioder. En healing af Anne kan ikke ændre mine livsomstændigheder, men den giver mig styrke og energi til komme godt i gennem en stresset periode.
​