top of page

Hvem er jeg?

_ALR5068.jpg

 

Jeg er uddannet Reiki Master Teacher, og tilbyder behandling og kursus-forløb i min klinik. Udover selve det at heale inkluderer min uddannelse anatomi, fysiologi og sygdomslære, samt viden om meridianbaner og chakraer.

Jeg har desuden taget en tillægsuddannelse i at anvende deep oscillation og vakuum terapi til at øge kroppens energi-flow.

​

Min tilgang til behandling er holistisk, og jeg vil således til hver en tid tilstræbe at bringe hele kroppen, hele systemet tilbage til sin naturlige balance både fysisk, psykisk og energimæssigt. Det betyder i praksis, at jeg ikke udelukkende interesserer mig for det konkrete symptom, man kommer med, men ligeså meget for de underliggende årsager og årsagssammenhænge.

​

Mit behandlingsmæssige afsæt er Reiki Healing, som jo langt hen ad vejen er en intuitiv behandlingsform, men jeg trækker i høj grad også på læren om meridianbaner og akupunkturpunkter og inddrager min viden om kost og ernæring, når dette ønskes og giver mening.

​

Oprindeligt er jeg uddannet cand.mag. i sprog og har mange års undervisningserfaring fra primært gymnasieverdenen. Denne uddannelsesmæssige baggrund og i særdeleshed de mange elever, jeg har haft kontakt med igennem årene, er et solidt fundament at stå på, når jeg arbejder med energier. 

​

 

​

​

bottom of page