Anne Nyeng Christensen
Healer, Reiki Master Teacher
.

Pernille,46 år
Da jeg startede hos Anne for ca. et år siden, var min krop grundtræt, jeg var stressramt og jeg havde migræne mere end 15 dage om måneden. Jeg havde det med andre ord ret dårligt. Den første oplevelse jeg havde, da jeg startede med at blive healet var, at min krop sugede energi til sig gennem Annes hænder. Så meget, så jeg kunne blive helt bekymret for, om hun selv havde noget energi tilbage. For mig føltes den energi som varme, og en hånd på ryggen kunne f.eks. mærkes som stærk varme hele vejen gennem brystet også.
Jeg begyndte med det samme at få mere energi og efter et par behandlinger også mindre migræne samt kræfter til at begynde at håndtere de livsstilsændringer, der var og er nødvendige for at jeg kan have det godt. Også i denne fase har det betydet rigtig meget for mig at tale med Anne, for hun ved meget om kost og sundhed, og har en utrolig empatisk måde at vejlede på, der gør, at forandringerne kan ske i et tempo, man selv er klar til.
I dag har jeg det rigtig godt og er et helt andet sted, end jeg var for et år siden, hvilket jeg i høj grad tilskriver, at jeg har været ”I gode hænder” hos Anne i processen.