top of page

Ulrik, 60 år

Som midaldrende ingeniør og mand opsøger jeg naturligvis ikke læger for små, generende lidelser. De fleste går jo alligevel over af sig selv og resten kan man så lære at leve med. Så derfor skal inflammationer i begge lår blive noget generende, inden der bliver grebet til handling. Gennem mange år havde jeg nok bemærket, at jeg sov uroligt. Først på den ene side og når ømheden i hofterne tog til og vækkede mig, så på den anden side. Og suppleret efterhånden med en pude mellem knæene, så de ikke stødte sammen og dybe suk, når et hotel på en forretningsrejse afslørede et futon-hårdt sengeleje.

Da søvnen efterhånden blev afbrudt utallige gange af smerter og besværet med at vende sig med ben, der føltes som lammede, fik lægen et besøg.

Situationen blev taget alvorligt, ingen kritik af behandlingen,

og en lang række af indsprøjtninger med binyrebarkhormon blev startet. Samme resultat hver gang.Smertelindring og god søvn afløst af en længere periode, hvor smerterne langsomt tog til i styrke til samme niveau som før. Afløst af ny indsprøjtninger og så videre.

Altså ikke en holdbar situation og derfor blev indsprøjtningerne suppleret af flere tiltag. Fysioterapi og alternativ behandling uden mærkbar virkning.

 

Hvad der foregik første gang, jeg fik healing hos Anne, ved jeg ikke, for jeg sov fra start til slut. Men virkningen var ikke til at tage fejl af. Smertelindring og selvom smerterne kom tilbage ligesom efter en indsprøjtning, kom de ikke så hurtigt og så voldsomt som før. Anden og tredie gang holdt jeg mig vågen og kunne mærke, at et eller andet godt skete i mine ben og igen kunne jeg tydeligt mærke effekten. Roligere søvn, aftagende smerter når jeg går på trapper og i det hele taget en ny situation, hvor smerterne ikke giver problemer. Puden mellem knæene har jeg ikke brugt siden jeg startede hos Anne og de efterfølgende behandlinger har blot forbedret tilstanden, så jeg ser frem til at blive smertefri og at få en rolig søvn.

bottom of page